CMR-loven

Vejtransport reguleres på internationalt plan af CMR-konventionen af 19. maj 1956.

 

Konventionen er udarbejdet i FN-regi under den økonomiske kommission for Europa (ECE) i Geneve. Konventionen hedder på fransk Convention Relative au Contrat de Transport International de Marchandises par Route. Deraf navnet CMR-konventionen.

 

Konventionen er implementeret af følgende lande: Belgien, Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Gibraltar, Guernsey samt Man, Grækenland, Holland, Hviderusland, Irland, Italien, Kazakhstan, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemborg, Marokko, Moldavien, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tajikistan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik og Makedonien, Tjekkiet, Tunesien, Turkmenistan, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Uzbekistan og Østrig.

 

Konventionen er, som det fremgår ovenfor, implementeret i dansk lovgivning ved lov om fragtaftaler ved international vejtransport nr. 47 af den 10 marts 1965, som – med en række ændringer – nu fremgår af lovbekendtgørelse nr. 602 af den 9. september 1986.

 

Vær opmærksom på at loven ikke gælder for national vejtransport.

 


CMR-Loven